Vi søger en Purchasing Coordinator

Vi søger en Purchasing Coordinator

Geia Food er specialiseret i at udvikle og sælge fødevarer til den skandinaviske detailhandel, enten under egne varemærker eller som private label. Virksomheden har som målsætning at sikre forbrugerne den bedste kvalitet til konkurrencedygtige priser og arbejder tæt sammen med fødevareproducenter i hele verden.

Som Purchasing Coordinator bliver du det koordinerende bindeled til leverandørerne, og du følger varen fra ideen bliver født til varen afsendes fra leverandøren. Du bliver en del af et stort Coordinator-team, og du kommer til at arbejde tæt sammen med Product Sourcing Manager på produktkategorien.

Jobbet

Du får den daglige kontakt til virksomhedens leverandører i hele verden, og du bliver ansvarlig for at rigtig mange deadlines mødes, hvilket kræver, at du kan holde hovedet koldt og prioritere rigtigt i et hektisk arbejdsmiljø.

Primære arbejdsopgaver

    • Daglig kontakt til leverandørerne, herunder lager- og emballagestyring
    • Vareoprettelse og vedligehold af stamdata i Navision
    • Disponering og indkøbsforecast
    • Udarbejdelse af nye varer - herunder korrekturlæsning og kontrol af emballager og etiketter
    • Reklamationshåndtering
    • Du bliver en del af et internationalt miljø, og du kommer dagligt til at arbejde på dansk og engelsk


Arbejdstiden er 37 timer og arbejdsstedet er Fuglevænget 9 i Aalborg.

Personen

Du har en relevant merkantil uddannelse som cand. merc. eller lignende, eller du har erfaring fra en lignende stilling som indkøbskoordinator i et internationalt miljø.

I øvrigt kan man sige om dig, at:

    • Du er yderst talstærk og fortrolig med Excel
    • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale på forhandlingsniveau
    • Du er detaljeorienteret og sætter en ære i at gøre tingene rigtigt - første gang
    • Du evner at koordinere og holde mange bolde i luften uden at miste overblikket over deadlines
    • Du nyder at arbejde selvstændigt og have ansvar for dit eget område
    • Du er i stand til at træffe selvstændige beslutninger - også i ukendte situationer

Dine muligheder

Du får frihed til selvstændigt at løse dine arbejdsopgaver. Virksomheden har en vækststrategi, og der er særdeles gode udviklingsmuligheder i et uformelt og resultatorienteret miljø. Lønnen forhandles individuelt og modsvarer stillingens krav og dine kvalifikationer.

Ansøgning

Geia Food samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Partner hos GML-HR Hanne Puggaard på telefon 40356931 for af høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på "Søg stillingen" knappen.

Søg stillingen