Vi søger en Business Analyst Trainee

Vi søger en Business Analyst Trainee

Er du interesseret i optimering af supply chain og databehandling, og ønsker du at være en del af en dynamisk virksomhed med en uformel tone og en stærk holdånd?

Som Business Analyst Trainee hos Geia Food gennemgår du et toårigt internt uddannelsesforløb, som klæder dig på til en fremtidig stilling som Business controller med base i Supply Chain.

Vi tager sammen ansvar for din læring, hvor vi lægger stor vægt på, at du får mulighed for at udvikle dig selvstændigt i jobbet. Dine opgaver vil være alsidige, så vi sikrer, at du udvikler dig både fagligt og personligt.

Supply Chain-afdelingen består af et velfungerende og engageret team på 9 medarbejdere i Aalborg. Afdelingen har snitflader til hele koncernen på tværs af afdelinger og landegrænser. 

Jobbet

Jobbet består blandt andet af følgende opgaver: 

    • Analyser af indgående og udgående transporter samt lager med henblik på optimering
    • Håndtering af afregninger fra logistikleverandører
    • Koordinering af emballager i Norden
    • Afstemning af interne og eksterne kontoudtog
    • Løbende udarbejdelse af statistikker / KPI’er


Opgaveansvar vil blive tildelt gradvist i løbet af traineetiden under hensyntagen til dine kompetencer og udvikling i øvrigt. 

Arbejdstiden er 37 timer, og du vil arbejde på Fuglevænget 9 i Aalborg sammen med ca. 40 kollegaer.

Personen

Du har følgende kvalifikationer: 

    • Du har en videregående merkantil uddannelse som f. eks. Cand. Merc.
    • Du er nyuddannet eller har måske 1-2 års relevant erhvervserfaring
    • Du er talstærk og du er superbruger i Excel
    • Du har flair og interesse for IT


Desuden kan man sige om dig, at:

    • Du mestrer skriftligt dansk og engelsk på et højt niveau
    • Du er detaljeorienteret, og du sætter en ære i at gøre tingene rigtigt
    • Du nyder at arbejde selvstændigt og at have ansvar for dit eget område
    • Du er holdspiller og har viljen til at udføre såvel rutineopgaver som nye opgaver
    • Du kan prioritere dine opgaver og have mange bolde i luften


Dine muligheder

Som medarbejder hos Geia Food tilbydes du følgende:

    • Et solidt fundament for en fremtidig karriere inden for business controlling i en dynamisk virksomhed i kraftig vækst
    • Indblik i en nordisk logistikorganisation
    • Et godt læringsmiljø og muligheden for at lære fra erfarne og kompetente kollegaer
    • Et spændende indblik i en succesfuld virksomhed med ambitiøse vækstplaner
    • Kantineordning og sundhedssikring


Ansøgning

Stillingen ønskes besat senest 1/10-2019 men kan tilpasses efter den rigtige kandidat. Du er velkommen til at kontakte Head of Supply Chain Henrik Færch på telefon +45 9634 1661 for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på "Søg stillingen" knappen.

Ansøgninger bliver pga. sommerferien behandlet fra primo august.

Husk at vedlægge CV, uddannelsesbevis, karakterblad fra gymnasial og videregående uddannelse. 

Søg stillingen