Vi søger en Financial Controller

Vi søger en Financial Controller

Er du Nordjyllands skarpeste Financial Controller, og ønsker du at være en del af en dynamisk virksomhed, med en uformel tone og en stærk holdånd, i en nyoprettet stilling?

Som Financial Controller i økonomifunktionen hos Geia Food får du en central rolle i forhold til rapportering til direktion og bestyrelse, samt det eksterne regnskab på tværs af koncernen. Du bliver ansvarlig for den månedlige rapportering, samt årsrapportering i en international koncern med selskaber i hele Skandinavien.

Du kommer til at indgå i et velfungerende og engageret team på 5 medarbejdere, som servicerer koncernen på tværs af landegrænser, indenfor økonomi og IT-funktionen.

Jobbet

Du får et tæt samarbejde med vores CFO og nuværende controllere, og vil indgå i en vigtig funktion i huset, hvor du vil have berøringsflade med alle afdelinger.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

    • Månedlig rapportering
    • Financial controlling
    • Budgettering i samarbejde med CFO
    • Årsrapportering
    • Verificering og gennemkalkulation af købs- og salgsordrer
    • Indberetning til myndigheder (Intrastat, Listesystem mv.)
    • Ansvar for datterselskaber
    • Ad hoc-opgaver og analyser

 

Arbejdstiden er 37 timer og arbejdsstedet er Fuglevænget 9 i Aalborg.

Personen

Du har erfaring fra et tilsvarende job, enten som revisor eller controller, og det er en forudsætning for succes i jobbet, at du interesserer dig for regnskab og talgymnastik, og du kan arbejde selvstændigt inden for dit felt.

I øvrigt kan man sige om dig at:

    • Du er yderst talstærk
    • Du mestrer skriftligt dansk og engelsk på et højt niveau
    • Du er detaljeorienteret, og du sætter en ære i at gøre tingene rigtigt - første gang
    • Du nyder at arbejde selvstændigt og at have ansvar for dit eget område
    • Du er holdspiller og har viljen til at udføre såvel rutineopgaver som nye opgaver
    • Du har flair og interesse for IT, og har med fordel kendskab til Navision eller Axapta
    • Du har en HD(R) eller cand.merc.


Dine muligheder

Du får frihed til selvstændigt at løse dine arbejdsopgaver. Virksomheden har en vækststrategi, og der er særdeles gode udviklingsmuligheder i et uformelt og resultatorienteret miljø. Lønnen forhandles individuelt og modsvarer stillingens krav og dine kvalifikationer.

Du bliver omfattet af en attraktiv pensions- og sundhedsforsikring, samt kantineordning.

Ansøgning

Stillingen ønskes besat senest 1/9-2017, men kan tilpasses efter den rigtige kandidat. Du er velkommen til at kontakte CFO Bo Bjørn Jensen telefon 9634 1570 for af høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt.

Ansøgning samt CV sendes i elektronisk form til: infojob@geiafood.dk